@Phister Loysauce: var der straffe i går ...
Ja.
... og havde dommeren styr på kampen?
Hmm, straks sværere. Kommentatorerne nævnte, at kampen satte rekord i antal frispark (48) og vist også i kort
eller i hvert fald tæt på (13 gule og et rødt). Og det opfattede de - og i sær Graulund - åbenbart som et kvalitetstegn, fordi tallene viste, at der blev gået til den, "som man skal i et lokalderby".
Jeg må sige, at kampen i går bekræftede mig i, at dansk fodbold er i en sørgelig forfatning, fordi ethvert tilløb til kreativt spil blev effektivt bremset af frispark - heraf mange temmelig grove. Og det må man først og fremmest bebrejde dommeren, som tillod det og efter min mening ventede alt for længe med at stange den første håndmad ud.
Så nej, jeg synes ikke dommeren havde styr på kampen, og jeg tror ikke, der er ret mange almindelige fodboldfans, der begejstres over en kamp, som den i går. En af grundene til, at fodbold er verdens mest populære sport, er jo, at spillet kan være virtuost smukt, når det udføres af dygtige spillere i rammer, der tillader dem at vise, hvad de kan.
Smukt spil ser vi desværre sjældent på danske baner og næsten aldrig mere på Århus Stadion, og jeg må indrømme, at der ikke skal ret mange flere kampe til af lige så dårlig kvalitet, før jeg ikke længere orker at bruge min tid på at se dem. Jeg vil selvfølgelig altid være AGF-fan, men jeg kan sagtens undvære det par ugentlige timers lidelse, som klubben i øjeblikket tilbyder os.
I øvrigt demonstrerede Peter "så var det heller ikke værre" Graulund endnu en gang i går, at han er den i særklasse elendigste af alle tv's elendige kommentatorer. Hans evindelige bagklogskab og konstante bagatellisering af de grove frispark er en pestilens at høre på.